2792 – Business Controller

Opstart: Snarest muligt
Varighed: Fast stilling
Geografi: Storkøbenhavn

Er du interesseret i stillingen - send en motiveret ansøgning til nexus@nexus-interim.dk

Virksomheden:
North Media Aviser er en del af den børsnoterede mediekoncern North Media A/S, en mellemstor mediekoncern med kontorer i Storkøbenhavn. North Media Aviser er en selvstædig gren i koncernen og udmærker sig som en udviklingsfokuseret organisation med masser af ambitioner. Det er en arbejdsplads med højt til loftet og masser af muligheder for udvikling.

Jobbet:
Som Business Controller for North Media Aviser varetager du en selvstændig rolle, hvor du leverer de værktøjer, der skal til for at videreudvikle salget. Du bevæger dig rundt mellem de forskellige kontorer, primært på Frederiksberg og i Søborg, men også i Helsingør. Du har fokus på omsætningen og prissætningen af de enkelte produkter, ligesom du er en væsentlig spiller i forhold til budgettering og afrapportering. Du refererer til koncernøkonomichefen, hvor du kan hente løbende sparring, men du vil hurtigt opleve at få en lang række selvstændige opgaver. Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Controlling – med fokus på omsætning og prissætning på produkter – herunder dækningsbidrag
  • Aktiv deltagelse i budgetprocessen
  • Controlling af priser for de enkelte produkter og pr. kunde
  • Til- og afgangsanalyser på kundeniveau
  • Udvikling og implementering af værktøjer til salgsafdelingen
  • Diverse analyser

Kandidaten: 
Den rette kandidat har en uddannelsesmæssig baggrund som HD-R eller tilsvarende.

  • Excel superbruger på højt niveau.
  • Kendskab og erfaring med PowerPivot eller andet datamodelleringsværktøj.
  • Gerne erfaring fra revision, detailbranchen eller anden større virksomhed
  • Arbejder ud fra et analytisk fundament og med en solid kritisk sans
  • Kan efter en naturlig oplæringsperiode selv definere og drive opgaverne helt i mål

 

Sådan ansøger du:
Send venligst en motiveret ansøgning, som klart angiver uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring, specifik relevant erfaring og anden relevant information. Hvis du ikke allerede er registreret i vores database, bedes du også sende dit CV.

Mærk venligst din ansøgning "Ref. 2792 – Business Controller” og send den til nexus@nexus-interim.dk

Nexus Interim Management A/S
T: +45 7022 6555
E: nexus@nexus-interim.dk

København
Kompagnistræde 13, 3.
1208 København K

Aarhus
Ny Banegårdsgade 55, st.
8000 Aarhus C