Kenneth Lee
Executive Account Manager, København

"Præcis beskrivelse af kompetencer og mennesket"

Gode råd til dit CV

Her kan du ansøge om at blive Interim Manager hos Nexus. En vigtig del af ansøgningen er dit CV. Her er de elementer, du skal have med, for at det er effektivt for både dig og os

Hvis vi finder dig egnet som Interim Manager, bliver du registreret i vores database og gennemgår en første screening.

Du får tilbudt opgaver, når de passer til din profil. Ved et match med din profil, kontakter vi dig med en beskrivelse af opgaven. Alle i vores database, der egner sig til opgaven, får den tilbudt samtidig. Er du interesseret, så kontakter du os.

Fokus
Start med at beskrive dig selv som et professionelt produkt – på én linje.

Kernekompetencer
Fokuser på de kompetencer, hvor du skiller dig ud fra mængden. Alle de andre ting, som du kan, kan vi se af dit karriereforløb og dine resultater.

Resultater tæller
Hvis du er en stor kommunikator, motivator og finansielt geni, så vis hvordan, men undlad venligst at skrive subjektivt om det.

Nøgleord
Vi søger efter kandidater til en specifik opgave ud fra nøgleord. Så sørg for at fremhæve de nøgleord, der beskriver din kernekompetence og de resultater, du har skabt. Det kan være i relation til computerprogrammer (SAP, Navision etc.), hovedarbejdsområde (fx Supply Chain Management) eller virksomheder, du har arbejdet for.

Kronologisk karriereforløb
Opstil dit CV kronologisk og fokuser på de konkrete opgaver, du har løst, og de resultater, du har skabt. Et kompetencebaseret CV fungerer ikke godt i forhold til interim opgaver.
Lav en let tilgængelig oversigt over ansættelsessteder, periode, stilling og konkrete opgaver løst i stillingen.

Seneste 10 år
Dine seneste meritter er mest relevante. Erfaringer, der er over 10 år gamle, giver dig tyngde, men du bliver ikke hyret på dem. Brug pladsen på det nyeste og mest relevante.

Kontaktoplysninger
Som minimum mobiltelefon, email og bopæl.

Søger du en specifik opgave?
Hvis du søger en opgave, som er annonceret, så sørg for at beskrive, hvordan du lever op til kravene i opgavespecifikationen.

Læsevenligt
Maksimalt 16.000 karakterer, incl. mellemrum. Brug gerne overskrifter, men undgå farver, forskellige skrifttyper og -størrelser, rammer og bokse, der gør det svært at bearbejde dit CV til en klientpræsentation. Vi har kun få dage til at få dig præsenteret for kunden, så jo nemmere du gør det for os, jo større er chancen for, at du går hele vejen.

Ét dokument i Word-format
Vi SKAL have dit CV i redigerbart Word-format (.doc eller .docx).

PDF, billeder eller andre låste formater duer ikke.

Saml det hele i ét dokument, så vi ikke skal rode med flere filer. De fleste gør det, enkelte glemmer det.

 

Upload dit CV til os her>

 

Nexus Interim Management A/S
T: +45 7022 6555
E: nexus@nexus-interim.dk

København
Kompagnistræde 13, 3.
1208 København K

Aarhus
Ny Banegårdsgade 55, st.
8000 Aarhus C