Göran Johansson
gj@nexus-interim.dk >

Integration af opkøbt handelsvirksomhed

En Interim Transformation Manager fra Nexus fik integreret en opkøbt virksomhed - forud for tidsplanen.

For nyligt blev en mindre dansk forhandler opkøbt af en større international koncern ejet af en kapitalfond. Koncernen kontaktede Nexus for at få hjælp til integration af opkøbet.

Sælgerne fra det opkøbte selskab skulle fortsætte, og det var derfor en central opgave at være en synlig manager for dem i den turbulente situation. Opgaven var også at flytte noget af lageret og afvikle resten.

Desuden skulle lederen sikre, at kunderne i den opkøbte virksomhed oplevede integrationen som en fordel. Det var vigtigt at opretholde serviceniveauet under integrationen, så kunderne ikke blev berørt af, at virksomheden var blevet opkøbt.


Tung lederprofil startede efter 10 dage

Nexus fik briefet før julen i 2014, og Interim direktøren var klar til at starte lige efter nytår. Det var en tung lederprofil med erfaring fra internationale handels- og distributionsvirksomheder samt supply chain management. Han havde stærke lederegenskaber og vilje til at arbejde "hands on".

Desuden havde han erfaring med opkøb og integration af opkøbte virksomheder. Kvalifikationerne gjorde ham i stand til at gå til opgaven med overskud og overblik.


Integration, motivation og afvikling til tiden

Direktøren sikrede en effektiv afvikling af dele af den opkøbte virksomhed og bevarede samtidig motivationen hos sælgerne, som skulle fortsætte i organisationen. Han fik desuden solgt restlageret, så det kunne lukkes ned, og nåede alting forud for tidsplanen.

Med Interim direktøren gik integration og afvikling hurtigere uden unødvendig belastning af interne ressourcer, og uden at virksomheden tabte penge og bandt kapital i en længere periode.

Nexus Interim Management A/S
T: +45 7022 6555
E: nexus@nexus-interim.dk

København
Kompagnistræde 13, 3.
1208 København K

Aarhus
Ny Banegårdsgade 55, st.
8000 Aarhus C