Interim Management

Hvad er Interim Management?

En Interim Manager er en erfaren leder, der fokuserer på resultater. Når en organisation mangler en ressource eller den rette kompetence til et konkret projekt, en forandring eller ledig stilling, er Interim Management en sikker, hurtig og omkostningseffektiv løsning. En Interim Manager er ansat i en begrænset periode og kan starte med meget kort varsel. På den måde får du adgang til de rette kompetencer, præcis når din organisation har brug for det.

An Interim Manager is an experienced leader with focus on results.

“Fokus er på at forbedre og skabe forandring.”

En Interim Manager driver forandring eller varetager en ledig stilling

En Interim Manager har lang erfaring med ledelse og drive forandring i et komplekst miljø. Med en baggrund fra den private eller offentlige sektor, har en Interim Manager valgt at trække sig fra en fast stilling for at påtage sig tidsbegrænsede Interim opgaver. Som virksomhed får man gavn af en erfaren Interim Managers kompetencer og som kan skabe langsigtede resultater. Interim Manageren får selv en alsidig hverdag, med mange forskellige arbejdsopgaver.

Som regel er forandring et gennemgående ord, for de fleste Interim-opgaver. At gå til en opgave, med ét klart mål, er som oftest det, der driver en Interim Manager. Derudover, er Interim Managers drevet af at lede og skabe udvikling hos dem selv og deres kollegaer, og ikke er bange for at smøge ærmerne op og arbejde hands-on, da de fleste opgaver netop kræver både strategisk og operationelt arbejde.

Interim Management is the best of Executive Search and Executive Consulting combined.

Interim Management er det bedste fra to verdener

Vi lever i en omskiftelig verden i konstant forandring og her er det essentielt, at din organisation er fleksibel og kan reagere hurtigt og effektivt på forandringer, trusler og muligheder. Konkurrencen er global. Digitaliseringen kræver transformation, forandring og omfordeling. Men hvad gør man, når der ikke er tid til at rekruttere eller en traditionel ledelseskonsulent er for dyr? Løsningen for et stadigt stigende antal – både i den private og offentlige sektor – er Executive Interim Management. Med kort varsel kommer en kvalificeret Interim Manager eller specialist ind i organisationen. En erfaren leder som tager driftsansvar og har fuld fokus på den givne opgave. Det giver kunden optimal fleksibilitet og styrke til at eksekvere omkostningseffektivt.

7 eksempler på typiske opgaver inden for Interim Management

1. Økonomidirektøren har forladt virksomheden og der er ingen afløser på plads.

Ledelsen beslutter at ansætte en Interim CFO, der kan varetage stillingen, indtil den faste CFO er fundet og kan begynde. Fordi Interim CFO’en er overkvalificeret til de daglige arbejdsopgaver, gennemgår vedkommende, effektivt, diverse processer og strukturer, og overdrager en velfungerende virksomhed til den nye CFO.

Bevar momentum i forretningen.

2. Et datterselskab klarer sig dårligt og har røde tal på bundlinjen.

Det vides ikke, hvor problemet ligger. Den nuværende administrerende direktør varetager ikke sin stilling tilfredsstillende, og en midlertidig direktør, en Interim CEO, engageres til at analysere forretningen og tydeliggør problemet. Informationen gives videre til ledelsen og bestyrelsen. En turnaround udføres af en Interim Manager.

3. Et komplekst infrastrukturprojekt skal gennemføres, og der mangler den rette projektlederkompetence.

Der er brug for en person, der tidligere har drevet store, komplekse byggeprojekter. Opgaven indebærer et samarbejde med mange interessenter, et stramt budget og tidsplan, samtidig med at trafikken skal flyde uden større forstyrrelser. En Interim PMO, der har løst dette før og som har et godt kendskab til branchen, til ledelse og operationelt arbejde, bliver valgt til opgaven.

4. En virksomhed skal flyttes fra Sverige til Polen.

En midlertidig fabrikschef/driftschef er engageret til at lukke driften i Sverige, på bedst mulig måde, mens produktionen fortsætter til sidste dag. Nye lokaler findes, maskiner flyttes, og personale ansættes. Interim Manageren sikrer at produktionen i Polen er sat op inden for den aftalte tid og det aftalte budget.

Gennemfør jeres strategiske projekter.

5. En familievirksomhed opkøbes af en PE-virksomhed med stærke vækstambitioner.

Den nuværende ledelse har ikke evnen til at drive denne vækst, og en midlertidig administrerende direktør, en Interim CEO, med baggrund inden for salg, udpeges af de nye ejere. Interim CEO’en kan hurtigt træde til og lede udvidelsen. Når målene, i henhold til den opstillede forretningsplan, er nået – kan en ny administrerende direktør overtage en velfungerende virksomhed.

Få ressourcer til forandringer.

6. En virksomhed mangler lederskab, og personalet er ineffektivt og umotiveret.

Personalet har været i virksomheden længe og er imod nye og mere effektive måder at arbejde på. For at øge produktionen, effektiviteten og forbedre ledelsen og virksomhedskulturen, ansættes en Interim HR Manager til at gennemgå eksisterende kompetencer og analysere behovet for nye. Interim HR Manageren støtter ledelsen i arbejdet med værdier, lederudvikling og nye processer.

7. Virksomhedens Group Business Controller er sygemeldt i mindst seks måneder.

Stillingen er forretningskritisk, og en Interim Business Controller er engageret til at varetage arbejdsopgaverne, indtil medarbejderen er tilbage igen.

Læs mere om Functional Specialists her.

In Interim Management you quickly analyze the situation and recommend actions.

“Som Interim Manager skifter man til et højere gear, for hurtigt at finde løsninger, skabe resultater og levere værdi. Man kan hvile når opgaven er løst!”

Hvad er forskellen mellem Interim Management og ledelseskonsulenter? 

Svaret er enkelt: En ledelseskonsulent analyserer, rådgiver og anbefaler, hvad der skal gøres, for at opnå det ønskede resultat. En Interim Manager gør det samme men implementerer også anbefalingerne, som et fuldgyldigt medlem af organisationen.

Kvalitet, styrke og forpligtelse

Siden 2000 har Nexus Interim udbudt kvalificerede og globale interim-aktiviteter med fokus på kvalitet, kompetencer og implementering. Vi tilbyder Executive Interim Management-løsninger til kritiske og komplekse forretningsmæssige udfordringer. I Danmark, Norden og resten af ​​verden, for både den private og offentlige sektor.

Udover et globalt netværk af Executive Interim Professionals, kan vi med egen erfaring fra industri- og handel samt den offentlige sektor, bidrage med rådgivning og viden gennem hele processen. Fra analyse og strategi til eksekvering, evaluering og opfølgning.

Læs artikler og interviews om Interim Management her.

Ofte stillede spørgsmål om Interim Management

Hvad er Interim Management?

Interim Management giver virksomheden adgang til midlertidige ressourcer på leder og specialist niveau, når virksomhedens egne ressourcer ikke er fyldestgørende. Det kan for eksempel være udfordringer i forbindelse med vækst, kriser eller midlertidig bemanding af ledige stillinger.

En Interim Manager har tung erfaring inden for ledelse og forandringer i komplekse situationer. Han/hun har en baggrund inden for ledelse i en kommerciel eller offentlig virksomhed. Ofte har Interim Manageren fravalgt fastansættelse, for at kunne påtage sig tidsbegrænsede interim-opgaver. Det giver en hverdag med en bred vifte af arbejdsopgaver og gode muligheder for personlig udvikling. Interim Management giver virksomheden adgang til de rette kompetencer, præcis når din organisation har brug for det.

Eksempler på typiske opgave:

Eksempel 1:
En CFO har forladt virksomheden, og der er ingen afløser. En midlertidig CFO, en Interim CFO, blev ansat til at varetage arbejdsopgaverne, mens der blev rekrutteret en fast CFO. Fordi at Interim CFO’en var overkvalificeret til de daglige opgaver, fik han hurtigt og effektivt arbejdet sig igennem diverse processer og strukturer, og overlod en velfungerende forretning til den nye CFO.

Eksempel 2:
Et datterselskab klarede sig dårligt og havde røde tal på bundlinjen. Man vidste ikke, hvor problemet lå. Den administrerende direktør havde forladt virksomheden uden varsel. En midlertidig administrerende direktør, en Interim CEO, blev ansat til at analysere virksomheden. Resultatet blev forelagt bestyrelsen, så der kunne foretages en turn-around.

Vil du vide mere om, hvad interim betyder, eller er du interesseret i at blive Interim Manager, eller om det kan være en løsning for din virksomhed?

Kontakt os her.

Hvad er forskellen mellem en Interim Manager og en Management Consultant?

Executive Interim Management har den ene fod i headhunting-branchen og den anden i ledelsesrådgivning. Vi har listet de primære forskelle mellem de to nedenfor:

Interim ManagerManagement Consultant
Hovedfokus
At gennemføre og drive forandring for at opnå resultaterAnalyse, rådgivning, overførsel af best practise, løsnings forslag og/eller projektledelse
Kompetencer
Kan eksekvere på grund af lang erfaring indenfor ledelse, drift og konkret branche. Kan have nogle års erfaring som konsulentBasere eksekvering primært på baggrund af metoder, processer og analyser kombineret med industriel/funktionel best practise, fra konsulentvirksomheden
Eksekverings metode
Fungere som en del af din organisation, ofte med budget og/eller ansvar for P/LFungere uden for de organisatoriske rammer (ofte i program-/projektform)
Alder
40+ afhængig af branchen og den funktionelle baggrundTypisk 25-35 år gammel
Loyalitet
Fuldstændig loyal over for dig som kunde og dine mål. Rapporterer til dig som en medarbejder. Intet incitament til at sælge dig flere Interim ManagersLoyal over for dig som kunde, men også over for hans/hendes konsulterende virksomhed
Hvornår er en Interim Manager en god løsning?

En Interim Manager er især en god løsning, når I akut har brug for en erfaren leder eller specialist inden for et specifikt område. Det kan være, at rekrutteringsprocessen tager for lang tid og/eller at klassisk ledelsesrådgivning ikke giver jer de nødvendige kompetencer. En Interim Manager kan være alt fra at udfylde et midlertidigt GAP, reorganisere en virksomhed. lede en digital transformation, skabe øget vækst, etablere en udenlands virksomhed eller til frasalg af virksomheder. At samarbejde med en Interim Manager, er kort sagt en effektiv og sikker løsning som får tingene til at ske.

Hvad kan en Interim Manager udføre?

Eksempler på opgaver som en Interim Manager kan udføre er: turnarounds, børsnoteringer, opbygge en HR-organisation, skabe strukturer og processer, lede ét eller flere forretningskritiske projekter, lægge strategien for og implementere en virksomheds CSR-program, lede et digitaliseringsprojekt for en funktion, en virksomhed eller en gruppe, lede et M&A-projekt eller flytte produktionen til et andet land, inklusiv lukning af det gamle anlæg og opbygning af den nye produktionsorganisation.

Læs mere om vores tjenester her.

Hvilke stillinger kan en Interim Manager varetage?

Interim CXO & Interim Executives:

  • CEO/Group CEO / Chief Executive Officer
  • CFO / Chief Financial Officer
  • CTO / Chief Technology Officer
  • CIO / Chief Information Officer
  • COO / Chief Operating Officer
  • SVP / Senior Vice President
  • BU Manager / Business Unit Manager
  • VP Sales / Vice President Sales
  • SVP Marketing / Senior Vice President Marketing
  • SVP Operations / Senior Vice President Operation
  • SVP / Senior Vice President
  • R&D / Research & Development
  • HR / Human Resources

Program Manager & Project Managers:

  • PMO / Head of Program Office
  • Project Office Director
  • Senior Project Director

Head of Key Functions:

  • Head of Business Development
  • Head of Communications
  • Finance Manager / CFO
  • Head of Group Finance / Group Accounting Manager
  • Head of Accounting / Accounting Manager
  • Head of Business Control
  • HR Manager
  • Site Manager
  • Production Manager
  • Logistic Manager
  • Purchasing Manager
  • R&D Manager
  • Project Manager

Andre vigtige specialister:

  • Treasurer
  • Legal / General Counsel
  • Quality Manager / Kvalitetschef
  • Press Officer
Adskiller Nexus Interims processer sig fra andre leverandørers processer?

Ja. Vi ved, at vores kunder hurtigt har brug for en løsning, og – måske endnu vigtigere – de ønsker ikke at have et endeløst antal samtaler eller selv vurdere CV’er for at finde en person med de rigtige kompetencer. Vi nøjes ikke kun med at matche egnede og ledige kandidater, vi arbejder intensivt i 1-2 uger med at håndplukke folk fra vores netværk i Danmark og internationalt. Således kan vi efter ganske kort tid anbefale 2-3 personer med den helt rigtige relevante baggrund for opgaven.

Hvor lang tid tager processen?

Hele forløbet tager 2-4 uger og indeholder møder med os og kunden samt indhentning af referencer og eventuelt straffeattest.

Læs mere om hvordan vi arbejder her.

Hvordan håndterer I sensitiv information?

Fortrolighed er et spørgsmål om ære, både over for vores kunder og Interim Managers. I starten af hvert samarbejde aftaler vi med kunden det ønskede niveau af fortrolighed. Hos Nexus Interim handler vi i overensstemmelse med vores værdier og den gældende lovgivning, herunder GDPR. Vi har en meget høj standard af fortrolighed og følger NDA (non-disclosure agreement) og Code of Conduct, hvis kunden ønsker det. Dette kan gælde allerede ved de indledende samtaler med kandidater. Vi har erfaret, at dette er til fordel for både kunde og Interim Managers.

Er der nogle garantier, ved et samarbejde med jer?

Skulle det ske, at en opgave ikke forløber som forventet (hvilket sker yderst sjældent), har vi opsigelsesklausuler. Længden afhænger af opgaven, men langt de fleste har en måneds opsigelse. Derudover, hjælper vi selvfølgelig kunden med at finde en ligeså kvalificeret afløser. Nexus Interim har en ansvarsforsikring, som dækker alle vores Interim Managers.

Kan jeg ansætte Interim Manageren efter opgaven er afsluttet?

I vores betingelser, er overgangshonorarer for direkte fastansættelse af en Interim Manager, specificeret. Det er de netop fordi, at vi har stor forståelse for, at det ofte kan være den bedste løsning for alle parter.

Hvor lang tid varer en opgave?

Normalt strækker en opgave sig over 6-12 måneder, i nogle tilfælde længere. Det sker ofte, at samarbejdet forlænges eller formålet udvides undervejs, hvis det understøtter hovedopgaven og begge parter ser en fordel i det.

Skal man betale et opstartsgebyr?

Ja, vi opkræver et mindre gebyr ved opstart af opgaven.

Hvor meget koster det at engagere en Interim Manager?

Prisen for at engagere en Interim Manager gennem Nexus Interim, afhænger fuldstændig af den konkrete opgave. Herunder hvilke kompetencer den specifikke opgave kræver, samt omfanget af opgaven. Kort fortalt er det væsentlig billigere at engagere en Interim Manager end en Management Consultant. Sammen gennemgår vi de forskellige udfordringerne og opgaven for at kunne beregner et omtrentligt honorarniveau. Prisestimatet skal både imødekomme kunden og tiltrække en Interim-profil med de bedste kompetencer.